top of page

Bådeleje i Toftum

Bygherre: Nes kommune

Status: Skitseforslag

Omfang: 4000 m²

Type: Helhedsplan

Helhedsplan for området ved bådelejet i Toftum

Dette forslag tilstræber at forbinde gamle historier og nye muligheder som den nye infrastruktur på Færøerne har medført. Tanken er at udvikle et område til unge såvel som ældre, som forener fortid og fremtid. Her vil være plads til mangfoldige aktiviteter og tiltag.

Det gør vi ved at:

  • Bevare spor af arven som en sammenhængende kant om hele området

  • Integrere arbejde og fritid, unge og ældre, individ og fællesskab

  • Strukturere byggeri således at en rummelig intimitet fremmer fællesskabet

 

Havnekant

I forslaget fremstår havnekanten som en rød tråd, som repræsenterer gammelt og nyt, fritid og arbejdsliv i en spændende og struktureret sammenhæng, alt forbundet af vandkanten.

Havnekanten er som strandkanten hele vejen rundt. Her findes spor af sammenspillet mellem land og hav, en ruin af et bådhus og et friareal. Der placeres en busterminal tæt på landevejen i starten af området. Terminalen er et langt tag, som i den ene ende er indelukket med glas til ventesal, informationskontor og lignende. Under taget er der også parkering. Her kan gøres klart til sejlads m.v. Foran busterminalen er torvet og torvehallen. Langs torvet er der vej til et lille renoveret hus, tiltænkt bådudleje og iskiosk. Den nuværende stålbrygge er ombygget til træbrygge, som med lunt materiale forbinder havnekanten til en helhed.

 

Torv med torvehal

Med inspiration fra gamle landingspladser er torvet inderst i bådelejet. Torvet hælder mod vandkanten. I midten er der et område på 4 meter bredde til at trække både op/i vandet. Til formålet er der nedfældet træstokke i egetræ. Dette kan ses fra bygden og bopælene som et samlende gulv, som henviser til gammelt og nyt. Langs torvet er der bænke, borde og stande, både som flytbart og fast udstyr. I den mørke tid er der passende belysning.

Det inderste bådleje er først og fremmest til mindre både, særlig de traditionelle færøske. Når der er stævne, kan der for eksempel holdes udstilling af både og håndværk på torvet eller andre større tiltag. Torvehallen kan derudover åbnes mod torvet.

Belægningen er varierende, så den fremstår varieret efter vejret – lys, mørk, glinsende, jævn og riflet. Materialet er kostet og riflet beton, jævnt brækket færøsk sten, savet brækket færøsk sten og enkelte steder blankt pusset sten.

Som var det et bådhusbyggeri ligger torvehallen op imod torvet. En ukompliceret bygning i tømmerkonstruktion, som løfter taget op fra torvet. Den nederste del af facaden er i glas hele vejen rundt. Dette giver gennemsigtighed mellem bygningerne på stedet. I torvehallen kan du købe alt til hverdagen. Her kan der også afholdes salg af dagens fisk og andet godt fra havet. Hallens udformning leder interessen og nysgerrigheden til forretninger og restauranter i den nederste etage af lejlighedsbygningen.

 

Boliger og erhverv

Der bygges boliger på et betonfundament, som giver læ langs bådelejet. Nederst er byggegrunden åben og gennemsigtig. Fra torvet kan du betragte aktiviteten derinde. Restauranter og forretninger kan åbne op til torvet og bådelejet. Denne nederste etage er tiltænkt erhvervsvirksomhed og opholdssted for unge og ældre. Aller inderst mod nord er der bådhuse. På del af området er der lagt tag på som læ. Yders på den ny mole er der trappe op til udstillingsplads, hvor du også kan fiske, sidde i læ på trappen og betragte det ny livlige centrum for alle.

Ovenpå byggegrunden er der placeret boliger. Her er plads til mellem 20 og 25 lejligheder mellem 70 og 130 m² hver. Lejlighederne er på 2., 3. og 4 sal. Mod bådelejet er der store vinduer som danner er roligt mønster i baggrunden.  På den vestlige sider er der altan og store skiftende vinduer mod den fortrinlige udsigt.

En del af lejlighederne er tiltænkt ældre og bevægelseshæmmede. Her er elevator til gangbesværede. Lejlighederne bygges i træelementer. Beklædning i træ, vinduer i aluminium og tag i sinusplader. Hele byggeriet udføres i henhold til de mest moderne standarder for bæredygtigt byggeri.

 

Bådsmedje med våddok, restaurant og sal

Fra bådudlejningen ledes vi nord om til bådsmedjen. Som de gamle pakhuse er dette en enkel bygning med simpel indretning. Sydligst er restauranten som kan åbnes op mod pladsen mod syd. Opad restauranten er der en hal som kan åbnes ind mod restauranten. Nord for hallen er der finværksted, våddok og grovværksted. Bygningen er med synlig trækonstruktion og træbeklædning. Taget er i sinusplader. Rundt om bygningen er der lagt beton, hvor der arbejdes, og træ og sten, hvor der er friareal. Alt i mønster som pryder og belyser aktiviteten på stedet.

 

Trinvis udvikling

Hvert step er indrettet, så det hver især er en helhed. Rækkefølgen i gennemførelsen er således ikke forudsat at følge en bestemt rækkefølge. Hvis der for eksempel først er behov for at bygge lejligheder, kan det være det første step. Således kan helheden udvikles, som kommunen ønsker det og vurderer behovet.

bottom of page