Bådelejer

​SNA tegnede de nye bådelejer, der ligger mellem den nordlige læmole, hvor færgelejet lå, og havneområdet, hvor fiskefabrikken Tavan, maddingsskure, Føroya Bjór og Bådemuseet ligger. Inderst mod bygden mod vest, hvor vikingeudgravningerne ligger, er der en bygning, der minder om steder i bygden og den gamle bådebygning, der er en fortsættelse af den nuværende bydel, ned til vandet, ind i bådelejerne.

​

En stor trappe, Fjørðutrappan, er placeret inderst, tæt ved kirken og rundkøringgen, der fører borgeren op og ned mellem vandet og bygden. Fjørðutrappan er ment som et samlingssted for aktiviteter, der skal være i området, på vandet og på land.

 

Bådehusene i Leirvík

​I forbindelse med at Landsverk lavede den nye vej gennem Leirvík, blev der taget nogle bådehuse, der stod noget nedenfor kirken, nogenlunde der hvor rundkørslen er i dag, ned. Som mange andre steder på Færøerne er tiderne forandret, og disse bådehuse blev ikke brugt til bådehus på den gamle måde, som oprindelig var opbevaring af både, men som det er almindeligt, blev husene brugt til forskelligt andet.

​

Et beskyttet bådeleje har også reduceret behovet for et bådehus, hvor man kan trække båden op fra havet.

​

Bådehusene er altså ikke bådehuse i ordets oprindelige betydning, men nærmere en fortsættelse af bydelen ovenfor på Toftanes, og det var hensigten, at anvendelsen af dette område skulle være mere blandet, men dog passe til aktiviteterne omkring bådelejet og også til aktivitet i bådelejet. Der er bl.a. skure til lager til redskaber til bådene mm. langs anlægssiden. Bådehusene inderst mod Fjørðutrappan er tilsigtet mere almene formål, og der er havnekontoret også placeret i den ene længe, med udsyn over bådelejerne.

​

En vej eller promenade er tegnet fra indsejlingen til bådelejet og rundt om denne forbi anlægsbroen til indsejlingen på den anden side. Anlægsbroen er lavet af azobetømmer.

 

 

Kompasrosen

​Der har fra politisk side været fremsat ønske om, at bådelejet blev et område, hvor folk kom ned for at snakke og gå tur, men også stoppede og kunne se og opleve noget spændende.

I den forbindelse blev kunst tænkt ind, der skulle placeres, så den var synlig fra rundkørslen ved kirken (der var tale om at sætte kunst op på endevæggen af den offentlige del ved Fjørðutrappan), så de, som gik på promenaden ved bådelejet, også kunne opleve kunst – på land og eventuelt også på vandet.

​

Kompasrosen på den sydlige betonkiste ved indsejlingen var en del af denne plan. Kompasrosen var et samarbejde mellem SNA og Niels Pauli Lamhauge, designer fra Syðrugøta, og blev udført af Guðrið Poulsen, keramiker. Gelænder er lavet i Norðragøta på værkstedet Away.

​

Kompasrosen forestiller de gamle, almindelige vindretninger, nord, syd, vest og øst, og derefter de øvrige mellemretninger sydvest, sydøst, nordvest, nordøst, og derefter igen deres mellemretninger.

Tallene på kompasrosen repræsenterer det nye kompas med tallene fra 0 til 360 grader, hvor der er 90 grader mellem hver hovedretning.