top of page

Boligafdelingen Præstemarkshusene ligger centralt i Roskilde Øst tæt på bymiljø, skoler og institutioner. SNA har udført totalrådgivning i forbindelse med projektet. Et projekt, der omfatter både renovering og nybyggeri. 

Renoveringen omfatter 89 boliger. Efter renovering vil boligantallet være 79 boliger, fordelt med 48 boliger i flerfamiliehuse, 10 boliger i dobbelthuse og 21 boliger i enfamiliehuse. Renoveringsopgaven består i skimmelrenovering og opsætning af ventilationsanlæg, samt opførelse af nye tilbygninger på enfamiliehusene med badeværelse i stueplan og værelse på 1. sal. Udvalgte dobbelthuse får nye altaner. Renoveringsdelen gennemføres på baggrund af en helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden. 

Nybyggeriet består af 12 nye boliger i 1 1/2 plan fordelt på fire bygninger med tre boliger hver. De nye boliger bliver opført i samme stil som de eksisterende bygninger i gule mursten og med røde tegltage. Desuden får boligerne terrasse og niveaufri adgang. 

Bygherre: Boligselskabet Sjælland

Omfang: Renovering 4500 m2. Nybyggeri 1100 m2

Budget: Renovering 53 mill.kr. Nybyggeri 10,5 mill.kr. 

Status: 2018-2020

Type: Totalrådgivning, renovering og nybyggeri

Renovering af Præstemarkshusene

bottom of page